Chai Wong

Det var med store forventninger at jeg bookede bord på Henrik Yde's sidste skud på stammen - Chai Wong. Jeg havde læst gode anmeldelser af restauranten og da jeg er vildt forelsket i det asiatiske køkken glædede jeg mig rigtig meget.

Det første der møder en når man træder ind i restauranten, er duften af citrongræs der fylder indgangspartiet.Vi blev mødt af en tjener af asiatisk udseende og en stilren asiatisk præget indretning, som til sammen bidrog til at sætte en autentisk scene for måltidet.

Vi startede med at bestille 2 cocktails. Jeg fik en Mojito med lychee, som var meget frisk og lækker. Min medspiser fik en blommevin Martiny, som ligeledes var velbalanceret.

Hovedretter:

Dampet hel fisk med citrongræs og ingefær - hertil ris

Fisken, som var en guldbars, var saftige og meget velsmagende. Der var drysset frisk koriander over fisken. En meget lækker men også ret simpel ret. Jeg synes den manglede lige det sidste, idet den sammen med risene blev lidt for neutral til min smag. Retten skal dog have point for autenticitet, da den minder mig om nogle af de fiskeretter jeg har fået i Vietnam, som serveres lige sådan.

Godt oksekød stegt med kinakål og østersauce - hertil ris

Min medspiser valgte retten med godt oksekød, kinakål og østersauce. Igen noget der lyder helt simpelt, men som smagte intet ringere end fantastisk. Smagen af østersauce var meget kraftig og intens og den løftede hele retten op på et højere niveau.

Dessert:

Banankage med saltet kokosis

 












Denne dessert havde jeg læst om, og inden besøget lovet mig selv, at jeg skulle smage. Desserten blev serveret i et overdådigt træfad, hvilket var utrolig smukt. Desserten bestod af en dulce de leche i bunden hvorpå banankagen var knust udover sammen med ristede kokosflager. Ovenpå lå en kugle saltet kokosis.
Dette er uden sammenligning den bedste dessert jeg nogensinde har fået. Når man fik en skefuld med lidt af det hele, var det som en himmerigs mundfuld. Helt klart anbefalelsesværdig!

Ananas bagt med limeblade - kokosis

Min medspiser fik en dessert med bagt ananas. Dette var en dejlig dessert, omend jeg ikke er så vild med at isen smelter sammen med saften fra den bagte ananas, og dermed skaber en suppe. Smagen af den bagte ananas passede rigtig godt sammen med kokosisen.

Alt i alt var det en stor fornøjelse af spise på Chai Wong. Menukortet er spændende, og der var mange retter jeg gerne ville smage. Derfor er det heller ikke sidste gang jeg har sat min ben på denne restaurant. Jeg har efterfølgende anbefalet restauranten til en kollega, som ligeledes havde en rigtig god oplevelse på restauranten. Det er nok ikke tilfældigt at Henrik Yde har høstet en Michelin for sit asiatiske køkken på Kiin Kiin. Det må vist være næste mål.

NOMA

Når man har spist på verdens bedste restaurant, bør man da dele ud af oplevelsen, ikk?
-Det har jeg i hvert fald tænkt mig at gøre.
Jeg var så heldig at få bord på NOMA i november 2011. Jeg havde glædet mig helt vildt -og sparet ditto sammen ;-)

Min mening har altid været, at hvis jeg en dag skulle på NOMA, så skulle den have hele armen. Derfor stod den på den største menu med tilhørende vin-menu. Jeg ville ikke gå glip af noget, nu jeg endelig var på verdens bedste restaurant!

Jeg vil forsøge at indfange mine mange indtryk af stedet, stemningen, og især maden. Det bliver nok svært at få alle aspekter med, men jeg vil forsøge.

Intet var overladt til tilfældighederne på noget tidspunkt af aftenen. Da vi ankom, kom der fluks en tjener udenfor og tog imod os. Vi kom samtidig med et andet par, men tjeneren så helst, at vi kom ind i par, da vi ikke havde en samlet reservation. Det andet par måtte derfor vente et par minutter udenfor, mens vi blev vist ind. Fin detalje, at der er fokus på den enkelte helt fra start.
Da vi kom indenfor stod der 7-8 mennesker og bød os varmt velkommen - deriblandt René Redzepi.
Vores jakker forduftede uden vi rigtigt registrerede det - vi var ikke kommet for at bekymre os om, hvor vi skulle hænge jakkerne - det var der selvfølgelig styr på.

Vi blev vist hen til vores bord - et dejlig stort rundt bord, med god afstand til de andre borde. Møblerne er rå, skandinaviske træ-møbler. Stilen er ren og underspillet lækker. Ikke så mange dikkedarer. Det er tydeligt, at det er maden der skal være i centrum.
På vores bord var 2 dæk-tallerkener, 2 vandglas, en blomst i en vase, et stearinlys samt 2 champagneglas.
Efter at have aftalt, om vi kunne tænke os den store eller lille menu, fik vi skænket champagne, og fik at vide, at den første ret allerede stod på bordet = Blomsten! Nogle af grenene i blomsteranretningen var i virkeligheden malt knækbrød, udformet som grene. Blomsterne var tallerkensmækkere, hvori der sad en lille snegl. Til malt knækbrødene fik vi serveret en form for creme fraiche. Så var vi ligesom i gang!

Udover denne første ret, kom der løbende 10 andre forretter. Du spiste dem i dit eget tempo, men de kom ind løbende, så der hele tiden var et flow af retter på bordet. Det var en rigtig god start, og vi faldt rigtig hurtigt til, da der hele tiden skete noget nyt, og der hele tiden kom nye tjenere med nye retter. Det er i øvrigt en anden ting jeg syntes rigtig godt om = at du ikke havde samme tjener hele aftenen. Det gav en rigtig fin dynamik, at alle tjenerne servicerede alle gæster, som det lige passede ind. Det lyder måske lidt forvirrende, men personalet på NOMA havde virkelig styr på det.

Jeg remser lige vores forretter op her, og forklarer nogle af dem yderligere:

Tallerkensmækker og snegle
Malt knækbrød og enebær
Mos og karl-johan svampe
Småkager og ost, rucola og stængler
Sprødt flæsk og solbær
Blåmusling
Rejer og brunet smør
Kartoffel og kyllingelever
Syltet og røget vagtelæg
Radise, jord og græs
Ristet brød og urter, røget torskerogn og eddike
Æbleskiver

Nedenfor ses retten "Mos og karl-johan svampe". Du kunne ikke spise det mos, som retten blev serveret på - jeg elsker dog NOMAs evne til at gøre et kæmpe nummer ud af serveringen af en lille ting. Til højre i billedet ser du den "bold" af rensdyrmos, som retten bestod af. Rensdyrmossen var friteret, og smagt til med karl-johan svampe. Hertil blev serveret creme fraiche, som man skulle dyppe "bolden" i.

Rensdyrmos og karl-johan svampe

Ind kom en kagedåse med 2 småkager med friskost, rucola og stængler. En virkelig frisk ret med en fantastisk konsistens.

Småkager med ost, rucola og stængler

Næste billede er 2 retter i én. Forrest i billedet ses NOMAs tolkning af flæskesvær. Super sprødt, men ikke hård for ganen, som flæskesvær tit kan være. Ovenpå lå et såkaldt stykke solbærlæder, som stod i lækker, syrlig kontrast til flæskesværen.
I baggrunden kan man skimte vores blåmuslinger. Ind kom et helt fad af tomme blåmuslingerskaller. Øverst lå de 2 blåmuslinger, som vi skulle spise, med toppen på. Den nederste del af blåmuslinge-"skallen" kunne man spise.

Sprødt flæsk og solbær
Blåmusling

Den næste forret er ikke for de sarte! Vi blev præsenteret for et patentglas fyldt med is, og fik at vide, at der lå 2 levende fjordrejer i glasset, som vi skulle spise levende. Da vi åbnede glasset var vi overraskede over hvor meget liv der var i dem. De spjættede rundt på isen. En tjener fortalte os, at rejerne nogle gange hopper ud på bordet, så man skal være hurtig om at snuppe dem! Billedet er desværre ikke så godt - det skulle gå lidt stærkt, for nøøøj hvor var der liv i de små bæster. Rejerne skulle vi dyppe i brunet smør, som i ser nederst til højre i billedet. Det var en meget mild, men lækker ret. Jeg havde hørt om denne ret før, så var lidt forberedt på, at vi kunne få serveret levende rejer. Det var faktisk ikke så grænseoverskridende at spise dem, som jeg havde forestillet mig.

Rejer og brunet smør

Som du kan se på næste billede, kom der et æg ind. Når man åbnede det, opstod den skønneste duft af brændt hø, og i høet lå to syltede og røgede vagtelæg, som var helt bløde indeni.

Syltet og røget vagtelæg

Æbleskiverne, som var vores sidste starter, var en ret jeg havde håbet meget på at få serveret. Nemlig æbleskiverne! Indeni æbleskiverne var agurkefyld, og gennem æbleskiven sad en Moiko, som er en finsk fisk. Eddikepulver på toppen gav retten karakter og kant, og det var virkelig en sjov, men lækker ret. Den blev serveret på en filttallerken. Se i øvrigt opskrift på æbleskiver med andefyld og eddikepulver, som vi lavede til jul, HER.

Æbleskive

Nå, så nåede vi igennem forretterne. Så er der 9 hovedretter, og 3 desserter endnu. Håber stadig I er med derude! :-)

Her kommer hovedretterne:

Knivmusling og dild, peberrod og kærnemælk
Taskekrabbe og strand sennep
Kammusling og gryn, brøndkarse og blæk
Tatar af okse, skovsyre og enebær
Løg og timian, stikkelsbærsaft
Kål og friskost
Gulerod og havesyre, trøffel fra Gotland
Hønen og ægget
Råbuk og valnød, mælkebøtter

Den første hovedret, knivmuslingen, var så skøn at kigge på. Ja, hver en ret var jo et kunstværk i sig selv, men denne ret var så sjov at kigge på. En knivmusling, pakket ind i en persillegelé, så det lignede en slags grøn tivolistang. Farven var meget mere grøn end billedet giver udtryk for - jeg har desværre ikke et billede af den med blitz. Ved siden af knivmuslingen lå en sne af peberrod og kærnemælk - iskoldt var det. Dertil muslingejuice, med dråber af dildsauce, som også var kold. Det spillede virkelig!

Knivmusling i persillegelé
Peberrod og kærnemælks-sne
Dildsauce

Retten på nedenstående billede er kammuslinger lavet som chips - ultra tynde skiver, og dermed super sprøde. Kammuslingechipsene stod i en masse af gryn og brøndkarse. Dertil blæksprutteblæk, som havde en dyster, mørk, og meget karakteristisk smag. Jeg kan stadig huske præcis hvordan blæksprutteblækket smagte - så speciel var smagen. Den passede rigtig godt til resten af retten.

Kammusling og gryn, brøndkarse og blæk

Den næste ret var én af de bedste retter! Den har vi talt om mange gange siden vores besøg på NOMA. Der kommer en tallerken ind uden tilhørende bestik, men dog med en fugtig serviet, da retten skal spises med fingrene. På tallerkenen ligger en bunke skovsyre. Under skovsyren ligger en gang oksetatar med peberrod. På tallerkenen findes også knuste enebær samt en estragon-puré til at dyppe det hele i. Jeg sad dér, som et hengivent madøre, og sørgede med nøje perfektion for at rydde hver en lille krumme på tallerkenen. Og ville på ingen måde blive skuffet hvis samme ret blev serveret umiddelbart efter. Den var helt fantastisk!

Tatar af okse
Skovsyre og enebær
Estragonpuré

Næste ret var bestemt også én af de bedste retter! Sød, syrlig, spids. Den består i sin enkelthed af løg og timian i en stikkelsbærsaft. Enkeltheden spiller til perfektion en stor rolle i denne ret.
Tilmed er det én af de smukkeste retter jeg har set.

Løg og timian
Stikkelsbærsaft

Kål og friskost. Friskosten havde en lidt sær konsistens til at starte med, synes jeg. Den blev dog meget bedre, da den tog lidt varme fra resten af retten. I denne ret var også spiselige blomster.

Kål og friskost

Gamle gulerødder er ikke noget man forventer at få serveret på NOMA. Det var dog hovedingrediensen i den næste ret. Én af kokkene havde en halv times tid forinden rundet vores bord med en sydende pande med en gulerod på, som han fortalte os, at vi ville få serveret "om et par retters tid". Han var i gang med at stege den i gedesmør, hvilket skulle være grunden til at den overhovedet fik en lækker smag. Overmodne gulerødder som denne (som NOMA har ladet stå i jorden i over et år), kan nemlig nemt tilberedes, så de kommer til at smage afskyeligt. Til vores gulerod fik vi serveret trøfler og havesyre.

Gulerod og havesyre
Trøffel fra Gotland

Én af NOMAs signaturretter hedder Hønen & Ægget. Den fik vi serveret som 2. sidste hovedret. Det er en ret, som du selv skal tilberede, hvilket spreder en sjov, meget tilbagelænet stemning i restauranten. Vi blev hver udstyret med en meget varm pande, hø-olie, et æg, et ægge-ur, kryddersmør og et par slags garniture + salt (som lå i en perfekt formet halv æggeskal - alle detaljer er der kælet for!).
Tjeneren instruerede os i hvordan vi skulle bære os ad, og sørgede for, at vores ægge-ure var korrekt indstillede. Ægget skulle slås ud i hø-olien på den varme pande. Der spredte sig en lækker duft af brændt hø i restauranten - lidt lig den duft fra vagtelæggene, bare mere gennemtrængende - dog uden at være til irritation.

Hønen & Ægget

Efter 1 minut og 20 sekunder skulle vi komme kryddersmørret på panden, og derefter garnituren + en slags kartoffel crisp, som ses bagerst på billedet ovenfor. Ægget skulle derefter spises direkte fra panden. Igen, meget simpelt, men virkelig gennemført. Vi var begge meget overraskede over hvor fantastisk et spejlæg egentlig kunne smage, med det rette tilbehør.

Det færdige resultat af "Hønen & Ægget"

Så kom vi til den sidste hovedret, som jeg desværre ikke har noget billede af. Den bestod af råbuk med nogle helt fantastiske valnødder fra en NOMA-gæsts have på Amager. Dertil mælkebøtter. Normalt ville jeg foretrække en sauce til denne slags kød, men rødvinen vi fik serveret til denne ret (2009 Le Temps Fait Tout Rouge) gjorde det så godt dertil, at vi slet ikke savnede en sauce.
En fin detalje ved denne ret var, at vi blev udstyret med hver vores dolk (i hylster) til at nedlægge dyret. Så fint!

Så blev det tid til desserter - 3 stk:

Gammel Dansk
Pæretræ
Hø og kamille

Gammel Dansk er én af NOMAs signaturretter. Den er tilmed kåret til årets dessert under Gericke 2011.
Gammel Dansk er den bedste dessert jeg nogensinde har smagt. Uden tvivl. Og den var så smuk, at jeg var nødt til at sidde og nyde synet af den fra flere sider før jeg nænnede at sætte den til livs. Der kom sågar en tjener og spurgte, om der var noget galt, og jeg måtte forklare, at jeg bare nød synet lidt :-)
Jeg har aldrig været den store fan af Gammel Dansk, som i bitteren du drikker til morgenfødselsdage og andre begivenheder, men med denne dessert beviste NOMA, at Gammel Dansk kan gøre underværker, hvis den bliver brugt på den rigtige måde.
René Redzepi har udviklet denne søde udgave af Gammel Dansk i en isversion med skovsyre samt mælkechips lavet på kondenseret mælk. Den smagte så fuglene sang! Jeg glemmer aldrig smagen.

Gammel Dansk

En anden dessert vi fik serveret var Pæretræet. Grillet pære, pære sauce og en fluffy, grøn parfait af fyrretræ. Hertil lidt dild, hvilket fungerede virkelig godt med pæren! Dild er det nye sort i desserter, tror jeg :-)
Jeg har ikke noget pænt billede af Pæretræet, så der må I bruge fantasien (eller google jer frem til et billede).

Selvfølgelig skal I ikke snydes for vinmenuen. Den kommer her:

2009 Muscadet Sèvre er Maine "Gneiss" - Domaine de L`Ecu (Guy Bossard) - La Haye-Fouassiere-Loire
Riesling Kabinett trocken "Wehlener Sonnenuhr" - Weingut Kerpen - Bernkastel-Wehlen-Mosel
2008 St-Aubin 1er Cru "Les Frionnes" - Jean-Claude Bachelet et Fils - Saint-Aubin-Bourgogne
2009 Pamina "La Mailloche" - Domaine de Octavin - Arbois-Jura
2009 Pinot Noir brut nature - L'Or de Vix (Q & A Beaufort) - Pothiéres - Vin de France
2009 Le Temps Fait Tout Rouge - Remi Poujol - Adissan-Languedoc
2008 Riesling Spätlese "Bremmer Calmont" - Laurentiushof - Bremm-Mosel
2010 Moscato d´Asti - Bera - Neviglie-Piemonte

Jeg husker ikke smagen af mange af vinene. Måske er det fordi maden i sig selv var så pumpet med smags- og sanseindtryk hele tiden. Måske var det fordi NOMA bevidst vælger vine, som ikke må outshine maden. Dog var jeg lidt overrasket over, at der ikke var nogle skandinaviske vine.
Min kæreste og jeg havde hele aftenen igennem lige meget vin i glassene. Du opdagede ikke, at der hele tiden blev holdt øje med, at glassene blev fyldt lidt op, hvis den ene havde drukket mere end den anden. Det synes jeg, er en rigtig god detalje. Du manglede aldrig vin, det føltes som om man hele tiden var nået lige langt, men set i bakspejlet har min kæreste nået at drikke en del mere vin end mig - vi fik den mængde der passede til hver af os. Dermed kom du heller aldrig til at vente på, at den anden fik drukket ud, så man kunne få serveret en ny vin.
Jeg kunne rigtig godt tænke mig også at smage NOMAs juicemenu, som man kan vælge i stedet for vin, hvis man ikke er til dét. Den lød rigtig spændende, og jeg tror bestemt den er værd at kigge nærmere på.

Man skulle tro, at vi var mættede af indtryk efter 5 1/2 times dining&wining. Problemet var bare, at vi ikke havde fået nok af stedet, stemningen og opvartningen. Vi ville ikke hjem! Heldigvis blev vi tilbudt at drikke kaffe i den tilstødende kaffesalon, hvilket vi selvfølgelig takkede ja til. Vi havde brug for at fordøje vores indtryk, og samtidig opleve lidt mere. Vi bestilte kaffe, som var fra Estate Coffee, som Claus Meyer i øvrigt også ejer. Hertil fik vi serveret lidt lækkerier:

Lækkerier til kaffen, serveret så fint

I dåsen ventede der os nogle lækre flødeboller med yoghurtskum på maltbund.
I slagter-indpakningen overraskede et par stykker marv med karamel os yderst positivt. Karamellen var lavet med røget marv i stedet for smør, men smagen af karamel blandet med kødsmag var så delikat, selvom det nok mest af alt lyder virkelig suspekt. Karamellerne var puttet ind i et renset stykke ben, som marven jo oprindeligt sidder i, og man skubbede karamellen ud med fingeren.

Kaffe, marv-karamel, rødgranbrændevin

Jeg fik mig et glas brændevin lavet på rødgran til kaffen. Det smagte af jul, og duftede af juletræ. Det var en sjov oplevelse.
Min søde kæreste var lidt skuffet over, at NOMA ikke havde én eneste skandinavisk whisky på whiskykortet.
Vi måtte også lige runde af med en lille ølsmagning. NOMA har nemlig deres egen øl, som Skovlyst brygger. Den laves af birkesaft. Det var en flad øl, med en spændende smag. Vi måtte også lige smage NOMAs Mikkeller-øl, som var i samme smagsnuance som Skovlysts udgave, men med mere kulsyre, hvilket gjorde den mere frisk i smagen.

Og så var vi pludselig de sidste mennesker på restauranten. Nu havde vi presset al saft ud af citronen, og det var på tide at komme hjem, efter 6 1/2 times kulinarisk forkælelse i verdensklasse.

Det skal siges, at du bliver mæt på NOMA. Tilpas mæt. Retternes størrelse varierer i forhold til hvor mange retter du har bestilt, så du har plads til alle retter. Og du har ikke, som rygtet siger, brug for at hoppe forbi pølsemanden på vej hjem. Det ville i øvrigt være blasfemi i min øjne.

Hele NOMA-oplevelsen startede allerede fra det øjeblik man viste sig udenfor restauranten. På intet tidspunkt manglede du noget, for tjenerne var på forkant med alt. Vi kunne sidde og holde øje med kokkene i det ene køkken, hvilket var et sjovt virvar af mennesker af forskellige nationaliteter. Både kokke og tjenere udstrålede en stolthed og ære i deres arbejde. Du kunne tydeligt mærke hvor meget hver og én brændte for deres arbejde, og havde du et spørgsmål, blev det besvaret med stor entusiasme, og masser af tid til dig. Ingen stressen rundt, pegen eller gåen forkert. Der var masser af overskud og oprigtige smil, når man fik øjenkontakt med en tjener eller kok.
Jeg vil betegne oplevelsen som helt nede på jorden. Dejlig afslappet. Jeg blev fulgt på toilettet arm i arm af en tjener, da jeg første gang skulle finde toilettet. Ikke på den dér fine, opstillede måde, men jeg gik lige forbi ham, og han havde lige overskud til at følge mig på vej, fortælle en røverhistorie og hygge lidt om mig. Der var plads til at grine højt, og fyre en joke af til tjeneren. Der var plads til at stille (dumme) spørgsmål - det blev ikke taget for givet at du kendte noget til NOMA til at starte med. Man følte sig virkelig velkommen.
Der var altid en hurtig tjener til at hjælpe én med stolen når man kom tilbage fra toilettet, og man nåede aldrig rigtig at opdage hvor de kom fra, men de dukkede altid op. Og det var ikke noget med, at de stod stille og holdt øje med gæsterne, eller ventede på én. Det var fantastisk at opleve hvordan det kunne gå op i en højere enhed.

Selve retterne vil jeg sammenligne med show pieces fra modeshows. Showpieces er små modekunstværker som viser tendenserne, som resten af modeverdenen derefter kommer til at efterligne, og gøre mere brugbart til hverdagen. Disse show pieces bærer præg af overdrevne snit, skuldre eller hvad der nu er fokus på den næste sæson, og kan ofte kun bruges til modeshows eller skydninger af billeder.
Det er måske en lidt sær sammenligning, men det var nøjagtig dét der faldt mig ind på vej hjem i taxaen. NOMA er så fremme i skoene, så nyskabende, og når du får serveret disse show pieces på en tallerken, kan du tage enkelte idéer bag en ret med hjem, skrive dem bag øret, finde inspiration, og gøre det til dit eget når du kommer hjem - naturligvis på et helt andet niveau.

Geist!

Trækulsgrillet kalvefilet med løg og smør

Bo Bech åbnede sidste år sin nye restaurant Gejst. Dermed sagde han farvel til Paustian og sin michelinstjerne. Dengang tænkte jeg at det var da en smule fjollet. Men, efter at have besøgt Gejst er jeg absolut kun begejstret for at én som mig, med min pengepund og dens mangel på indhold, har mulighed for at spise lækker mad, til en pris hvor jeg også kan være med.

Restauranten ligger i hyggelige omgivelser på Kongens Nytorv. Indgangen ligger i en skøn gård som jeg håber jeg kan sidde ude og spise i, næste gang jeg kommer der. Betjeningen var god og hjælpsom da jeg og min medspiser ankom. Vi havde reserveret bord i den rolige ende af restauranten, og her befandt vi os godt. Vi fik hurtigt serveret drikkevarer, og menukortet lå fremme. Konceptet består af en masse mindre retter, nogle af forretsstørrelse og nogle en smule større. Så en normal voksen burde kunne klare sig igennem en tre-retters. Vi bestilte den grillede avocado med taskekrabbe og pistacie og tørret and som første ret.
Begge retter vakte stor begejstring. Særligt avocadoens fedme og krabbens lethed stod godt til hinanden, dog manglede der syre til at afbalancere den fede smag.

De næste retter vi bestilte var kalvefilet med smør og løg, samt søtunge med ramløgspesto. Kalvefiletten var mør, saftig og lækker! Til den var der løg med en meget luftig smørsauce. Det smagte skønt! Den søde smag fra løgene og det salte fede fra smøret gav et perfekt modspil til umamien fra kødet. Dog manglede der igen lidt mere syre til at balancere fedmen. Min medspiser fik her søtungen, og denne var også et hit. Så alt i alt gode oplevelser med de første retter.

Søtunge med romaine og ramsløg

Vi havde heldigvis plads til lidt dessert også, så derfor bestilte vi en "citrontærte" og kandiserede rabarber med kærnemælk. Her må jeg indrømme at syren satte ind for fuld skrue. Min citrontærte bestod af en frossen skal af et syrnet mælkeprodukt, indeni gemte der sig en sød skum og en letsaltet karamel. Indholdet af skalden var lækkert, men selve skalden var så isende kold at den frøs hele munden til og ødelagde faktisk desserten, som desuden var alt for sur.

Citrontærte med saltet smør karamel

Rabarberdesserten bestod udover rabarber af kærnemælk der var i pulver/granuleret form. Selve granulatet havde ikke meget smag i sig, men tilsammen med rabarberen blev det til en udmærket dessert.

Ambitionsniveauet var højt hele vejen. Og for dét, får de en ekstra plads i mit hjerte. Men, jeg ville ønske tjeneren havde spurgt ind til hvad vi syntes om maden, så vi havde haft en anledning til både at rose og rise. Akustikken i den ende vi sad i var forresten elendig, om det skyltes baggrundsmusikken eller rumforhold skal jeg ikke kunne sige. Men, ellers var lokalet rart og pænt.

Hvis du, efter at have læst dette, stadig har gejsten efter at komme på Geist, så tag endelig afsted, jeg kan kun anbefale det trods sure desserter og dårlig akustik.

Chokolademiddag

For et par uger siden var jeg så heldig at blive inviteret til en chokolademiddag i forbindelse med Chokoladeselskabets 20 års jubilæum, samt optakt til chokoladefestival 2012.

Der var lagt op til en 5 retters menu, hvor chokolade skulle indgå i alle retter. Rigtig spændende, eftersom jeg ikke selv er nået længere, end til at bruge chokolade i den traditionelle chili con carne, når vi snakker hovedretter. Forretter har jeg heller ikke kastet mig ud i, rent chokolademæssigt. Det var derfor en meget spændt Sanni der mødte op på Numéro 64 på Østerbro.

Tilblivelsen af retterne stod Cofocos Charlie Holm Fredrichsen, og konditoren Nikolaos Strangas for.

Menuen bestod af en forret, en hovedret, samt 3 desserter.

Pocheret hummer med blodappelsin, estragon og 80% chokolade

Den bitre chokolade fungerede rigtig fint med hummeren. Den trådte ikke meget i karakter, men du fik lige den der bitre kontrast til den friske smag.

Stegte kalvebrisler med rødbede, kaffe og 57,5% chokolade

Til denne ret havde Charlie valgt en sødere chokolade, som rødbederne var vendt i, efter de var blevet glaseret i en slags "mormorsyltetøj", som han selv kaldte det.

Giundujamousse med havtorn, jordskokkechips og kakaois
fra Jacob De Neergaard 

Så nåede vi til den første dessert. Havtorn passede rigtig godt til kakaosmagen. Ih, mine tænder løber hele tiden i vand ved at skrive dette indlæg!

Tanariva mælkechokoladecreme med rum, crumble,
nyangbo chokoladecreme og varm banan/karamel sauce

Denne dessert var simpelthen fantastisk! Kombinationen og karamel og banan fungerede rigtig godt, og hele denne creme/crumble dessert var hurtigt væk fra min tallerken!

Hvid chokolademousse med citron, syltet fennikel, lakridsis
med lakridsflager og sort oliven

Jeg har en ting for hvid chokolade kombineret med lakrids for tiden, så denne ret sad lige i skabet! Moussen var helt budding-agtig i konsistensen, og det hele gik bare op i en højere enhed.
Til den sidste dessert fik vi i øvrigt serveret en virkelig fed og sød sherry.

Serveringen af denne middag gav god inspiration til at bruge chokolade på nye måder. Det fungerede i hvert fald rigtig godt i retterne, på hver deres måde.

Diningweek - Restaurant Kanalen

Jeg er altid lidt ekstra spændt, når jeg skal spise på en restaurant med Bib Gourmand-udnævnelse. Samtidig er jeg måske også lidt mere kritisk.
Anyhow, så skulle jeg på Restaurant Kanalen fredag i forbindelse med Dining Week.
Kanalen har 2 afdelinger ved siden af hinanden: én ud til én af Christianshavns smukke kanaler, og én der vender den anden vej. Vi var heldige at blive henvist til den afdeling ud mod kanalen. Da vi havde bord kl. 17.30, kunne vi nå at nyde udsigten over den hyggelige kanal, inden solen gik ned.
Her kommer menuen, samt de vine, som Restaurant Kanalen havde valgt til en vinmenu, som vi tilvalgte:

Saltet laks serveret med agurk, persille samt rugbrødscrumble.
Hertil en Chardonnay.

Forretten var virkelig simpel, men fungerede efter alle kunstens regler. Den var virkelig god! Laksen var dejlig fed, hvilket den Chardonnay vi fik serveret til, komplimenterede godt! Den rugbrødscrumble retten blev serveret med, var en lækker, knasende pendant til den bløde laks.

Braiseret kalveskank serveret med kartoffelpuré, karse, løg
og rødvinssauce. Hertil en Crianza 3 fincas fra Castillo Perelada i Spanien.

Denne ret smagte også så fuglene sang! Kødet var vældig mørt, og passede perfekt med kartoffelpuré, masser af karse og rødløg. Løgene vil jeg betegne som lynsyltede (i eddike). -Altid en sikker vinder hos mig!
Vinen var ikke noget specielt til at starte med. Da vi fik maden på bordet gav den mere mening, men man kunne godt have brugt lidt mere fyldig vin. Til gengæld var det en billig vinmenu, så jeg havde heller ikke forventet det helt store på vinsiden.

Hvid chokolademousse med krystalisseret chokolade og mælkesorbet
med lidt anis samt sauce af dild. Dessertvin hertil:
Castell d'olérdola semi seco.

Denne dessert røg direkte ind på en andenplads af bedste desserter jeg nogensinde har smagt! Jeg kan godt lide når desserter ikke bliver alt for søde - der skal helt sikkert være noget til at opveje den søde smag.
Chokolademoussen var naturligvis sød, (og virkelig lækker!) mælkesorbeten (som var lavet på kondenseret mælk) stod som en god kontrast til. Den krystalisserede chokolade var let og luftig, dejlig knasende, mens dildjuicen virkelig satte prikken over i'et. Jeg er vild med idéen om at bruge dild i dessert (så længe det fungerer med resten af retten, selvfølgelig).
Dessertvinen var af middelklassen for dessertvine, vil jeg sige. Den var rigtig lækker, men ikke noget du ikke har smagt før.

Servicen var det meste af aftenen helt i top. Ind imellem fik vi maden serveret af en tjener, som nærmest ikke gad udtale ordene før hun var forsvundet igen, men vores anden tjener (og hende vi heldigvis havde mest med at gøre) var virkelig serviceminded, sød, og gav sig god tid til os.
Restaurant Kanalen havde fravalgt at sælge aftenen helt ud til fordel for, at alle sad godt. De fleste borde i deres anneks ud mod kanalerne, vender ud mod vandet, så man ikke er forstyrret af andre. Vi sad dog ved et slagt "langbord". Hvor andre restauranter ville seate 8 personer, var der her seatet til 4 (og i hver sin ende af bordet med en stor buket blomster i midten af bordet, så man var helt uforstyrret). Virkelig dejligt, at de har sat kundens oplevelse i centrum, frem for hvor mange pladser der reelt kan sælges. Jeg skal ikke kunne sige hvor tæt man sad i den "anden afdeling" væk fra vandet, men mon ikke det er samme standard?

Min kæreste og jeg var enige om, at Restaurant Kanalen skal besøges igen, så vi kan vælge fra deres "normale" menukort. Især deres fiske/skaldyrsretter lyder som værende et ekstra besøg værd!

Diningweek - Skovshoved Hotel

Jeg havde under Diningweek 2012 fornøjelsen af at spise middag på Restaurant Skovshoved Hotel i Charlottenlund. Restauranten har siden 2007 været nævnt som anbefalelsesværdig i den velansete Michelinguide. I 2011 modtog restauranten udnævnelsen til Bib Gourmand som angiver en god restaurant, der serverer god mad til rimelige priser. Det var dermed med store forventninger jeg begav mig mod Charlottenlund torsdag aften i uge 7.
















Cremet blomkålsuppe


Forretten var en cremet suppe på blomkål serveret med citronskal og saltede mandler. Det var en meget lækker og fyldig suppe og syren fra citronskallen passede godt sammen med den søde cremede konsistens af suppen. Meget lækker.
















Braiserede svinekæber

Hovedretten var braiserede svinekæber på kartoffelpuré med saltbagte jordskokker, en sauce at brunet smør og karse på toppen. Retten var velkomponeret og smagte dejligt. Især jordskokkerne var jeg betaget af.
















Profiteroles

Desserten var den franske klassiker profiteroles. Det er en dessert jeg altid har synes så lækker ud, men som jeg aldrig havde smagt. Derfor glædede jeg mig især til denne. Vandbakkelsen var helt perfekt, men jeg synes, at vanilleisen var lidt kedelig. Til gengæld var chokoladesaucen rigtig god. Desserten levede næsten op til forventningerne.


Alt i alt var det en rigtig god oplevelse at være på Skovshoved hotel. Stemningen i restauranten er rigtig dejlig og varm og betjeningen var i top. Menuen var god og velsmagende. Jeg vil også nævne at det hjemmebagte kuvertbrød med den tilhørende luftige smør (virkede hjemmekærnet) var virkelig lækkert. Mine forventninger til aftenens restaurantbesøg blev indfriet, og jeg tog gerne turen til Charlottenlund en anden gang.

Diningweek - No1 Aarhusgade

Diningweek er i fuld gang! Har I været ude og kniv&gafle den? Skriv endelig i kommenterfeltet, hvis du har nogle gode (eller dårlige) oplevelser med Diningweek du vil dele med os. Vi er nysgerrige!

I går var vi på Restaurant No1 på Østerbro. Vi havde høje forventninger, da vi i forvejen kun har hørt godt om No1, og menuen lød virkelig spændende.
Forventningerne blev fuldt indfriet, og vi gik glade og mætte derfra.
Portionerne var godt afstemt, så man blev tilpas mæt.
Her kommer menuen...

Forret:
Fjæsing tilberedt sous vide, rødkål med citron, salt & peber på en bund af rygeost, vild brøndkarse samt sne af brøndkarse.

At tilberede fjæsingen "sous vide" betyder, at man vakuumpakker fisken, og nedsænker den i et vandbad.

Ingen af os havde smagt fjæsing før, men var alle 3 vilde med den milde, lækre smag.

Rødkålen havde også været en tur i vakuumpakkeren - nærmere bestemt 3 dage! Den var super sprød. 

Hovedret:

Braiserede oksekæber med beder og marv, crüditée af bolsjebeder & syltede gulbeder på radicchio-salat.

Hvis du er til svinekæber, så er du bestemt også til oksekæber! Smagen er lidt "mørkere" end svinekæber. Nuuuuj, hvor var det godt! Kødet smeltede nærmest på tungen. Marven var smeltet ud over kødet - god idé! Jeg vil betegne denne ret som en ægte vinterret med masser af beder! Det hele gik virkelig op i en højere enhed. Mmmmmm...

Dessert:

Syltede citronskaller, sorbet af citronsaft, sifon på vanilje og fromage frais, karamel lavet på kondenseret mælk, sne af citrus og lime samt isomalt-tuilles med limeskal.

Denne ret var altså også et hit! Det sure mødte det søde, og der var virkelig en sjov blanding af forskellige konsistenser i denne ret: blød (karamel), blødere (sifon), blødest (sorbet), sprødt (tuilles, eller en slags "kys", om du vil), og så var der citronskallen, som var noget helt for sig selv.
Vi var lidt uenige om, om det var godt eller dårligt for smagen, at de havde valgt at sylte det hvide lag under citronskallen med. Personligt synes jeg det bliver for bittert. Men udover det var det en helt igennem fantastisk dessert!

Har du lyst til en billig 3 retters frokost eller middag i løbet af denne uge, så tjek Diningweeks hjemmeside for at se, om der skulle være flere pladser at få.

Mere Sverige!

Denne gang skal det handle om en restaurantanbefaling. Jeg er nemlig netop hjemvendt fra Göteborg, som er Sveriges 2. største by - rigtig hyggeligt sted til en (forlænget) weekend.

Göteborg har hele 5 Michelin-restauranter; dog blev det ikke til et Michelinbesøg i denne omgang.
Til gengæld har Restaurang Familjen, som jeg besøgte, en Bib Gourmand (som de fik i 2010). Til dem af jer der ikke kender til Bib Gourmand, er det Michelins udmærkelse til restauranter med spændende mad til rimelige priser (i København tæller restauranter med Bib Gourmand udmærkelse Relæ, Kødbyens Fiskebar, L'Altro, Enomania m.fl.). Det er en rigtig god guideline at kigge efter Bib Gourmand, hvis man er på jagt efter et godt måltid til en god pris.
Familjen serverer tung, men spændende mad. Restauranten ligger vægt på nærproducerede råvarer, og menuen skifter ofte. Jeg vil lige gennemgå den menu vi fik serveret, så I kan få en idé om hvad Familjen har at byde på.

Vi bestemte os for en 3 retters menu til SEK 305,- pr person (ca. DKK 255,-).

Inden forretten fik vi serveret hjemmebagt surdejsbrød + knækbrød med økologisk smør og kyllingepostej.
Både brød og knækbrød var virkelig lækkert. Kyllingepostejen blev jeg meeeeeeget glad for. Det sjove var, at den blev serveret med en lag finthakkede pickles og ristede løg - ja, ristede løg! Men det smagte helt fantastisk - jeg tror jeg har undervurderet ristede løg som en evig spegepølse-partner in crime.

Surdejsbrød samt knækbrød serveret med økologisk smør og
kyllingepostej med finthakkede pickles og ristede løg.

Forretten bestod af citronmarineret torsk med gulerødder, brunet smør og dild.
Jeg nåede desværre at spise det hele inden kameraet kunne nå at stave til blitz, så der findes intet billede af denne ret. Dumme blogger! :-)
Torsken var lynstegt på skindsiden, så det meste af fisken var rå.
Retten var ikke noget revolutionerende, men den smagte virkelig dejligt, især hvis man lige fik lidt af det hele med på gaflen hver gang.

Til hovedret valgte vi oksespidsbryst med saltbagt løg, stegte rødbeder, rosenkål og bacon veloute.
Jeg har aldrig været den store fan af rosenkål, men det fungerede virkelig godt til denne ret. Jeg elsker at blive overrasket på den måde! Tror faktisk jeg er nødt til selv at eksperimentere lidt med rosenkål nu.
Kødet var mørt, smagte fantastisk, og der var meget kød (også hvis man er en mand der kan lide store bøffer).
Der var en lækker kontrast mellem det bløde og sprøde i retten.

Oksespidsbryst med saltbagt løg, stegte rødbeder, rosenkål
og bacon veloute.

Dessert havde jeg været lidt skeptisk overfor, da den bød på budding -  og det synes jeg egentlig er en kedelig dessert. Men da jeg elsker at prøve mig frem gav jeg det alligevel en chance, og håbede at blive overrasket positivt - og det var netop hvad der skete!
Desserten bestod nemlig af hvid chokoladebudding med toscabagt pære og porter-is. Øøøøjjj hvor smagte det godt! Buddingen var heldigvis god, fast i konsistensen - så ingen blævre-budding til mig! Det gule "krymmel" på tallerkenen er en slags citron-knas.

Hvid chokoladebudding med toscabagt pære og porter-is.

Som I nok kan læse, var jeg positivt overrasket over Familjens madstandard.

Selve navnet på restauranten lever de også godt op til. Man følte lidt, at man trådte ind i en hyggelig stue. Stemningen var afslappet, servicen var som den skulle være - høflig, nede på jorden, og man var på intet tidspunkt nødt til at spørge efter noget, eller sidde længe og vente på sin mad. Selv personalets tøj var meget afslappet. I starten troede jeg, at de havde deres eget tøj på, men det viste sig af det faktisk var en "uniform" de havde på, i lidt forskellige afskygninger.

Det var også muligt at bestille a la carte, og kaffen var bestemt også værd at tage med.

Hvis din vej går forbi Göteborg, vil jeg bestemt anbefale at reservere bord på Familjen, som ligger på Arkivgatan 7.