17.02.2012

Diningweek - Skovshoved Hotel

Jeg havde under Diningweek 2012 fornøjelsen af at spise middag på Restaurant Skovshoved Hotel i Charlottenlund. Restauranten har siden 2007 været nævnt som anbefalelsesværdig i den velansete Michelinguide. I 2011 modtog restauranten udnævnelsen til Bib Gourmand som angiver en god restaurant, der serverer god mad til rimelige priser. Det var dermed med store forventninger jeg begav mig mod Charlottenlund torsdag aften i uge 7.
















Cremet blomkålsuppe


Forretten var en cremet suppe på blomkål serveret med citronskal og saltede mandler. Det var en meget lækker og fyldig suppe og syren fra citronskallen passede godt sammen med den søde cremede konsistens af suppen. Meget lækker.
















Braiserede svinekæber

Hovedretten var braiserede svinekæber på kartoffelpuré med saltbagte jordskokker, en sauce at brunet smør og karse på toppen. Retten var velkomponeret og smagte dejligt. Især jordskokkerne var jeg betaget af.
















Profiteroles

Desserten var den franske klassiker profiteroles. Det er en dessert jeg altid har synes så lækker ud, men som jeg aldrig havde smagt. Derfor glædede jeg mig især til denne. Vandbakkelsen var helt perfekt, men jeg synes, at vanilleisen var lidt kedelig. Til gengæld var chokoladesaucen rigtig god. Desserten levede næsten op til forventningerne.


Alt i alt var det en rigtig god oplevelse at være på Skovshoved hotel. Stemningen i restauranten er rigtig dejlig og varm og betjeningen var i top. Menuen var god og velsmagende. Jeg vil også nævne at det hjemmebagte kuvertbrød med den tilhørende luftige smør (virkede hjemmekærnet) var virkelig lækkert. Mine forventninger til aftenens restaurantbesøg blev indfriet, og jeg tog gerne turen til Charlottenlund en anden gang.

2 kommentarer:

  1. Saltede mandler på en cremet suppe - det fik jeg i Barcelona, og havde da rent glemt dette lille fif. Det fungerer godt.

    Lyder som en dejlig menu.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tænkte nok, at det kunne være et spansk tvist. Det smagte i hvert fald rigtig godt, og personligt er jeg tilhænger af, at man topper sin suppe med noget crunch.

      Slet