Den første ret stod på sukkersaltet laks på rugbrød samt sprød salat, toppet med en skive citron + citron-skum.
Sukkersaltet laks til ca. 5 personer:
1 fersk lakseside
1 dl fint havsalt
1 dl sukker
1 økologisk citron (skallen heraf)
Laksen skal være helt frisk når du køber den. Den skal derfor fryses i min. 24 timer for at undgå parasitter. Efter frysningen optør du laksen. Laksesiden lægges i et fad med skindet nedad. Sukker, salt og citronskal blandes og drysses over laksen. Laksen skal være dækket, men kun af et tyndt lag. Fadet pakkes ind i husholdningsfilm, og stilles i køleskabet i min. 24 timer. Herefter kan laksen skæres ud, og anrettes.
Citronskum:
1 dl citronsaft
1 tsk lecitin (fåes bla. hos specialkøbmanden)
Blend det sammen, lad det stå et par minutter, og tag så skummet forsigtigt af.
Desværre viser dette billede ikke citronskummet - dumme, forvirrede fotograf der tog billedet forkert! :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar