Opskriften er til ca. 4 personer.
Sådan skulle retten gerne komme til at se ud |
Kirsebær gelé:
250g kirsebær (gerne frosne)
Sukker
vand
3 blade husblas
Læg husblas i blød i koldt vand. Sæt kirsebær over til at koge, dæk dem næsten med vand. Når de har kogt og simret til de er udkogte sigtes væsken fra bærene. Pres det sidste væske ud af bærene. Væsken koges op med sukker. Smag til, så den er sød men stadig har sin syrlighed. Tag væsken af varmen, bland husblas i, og når det er helt opløst hældes væsken i ramakiner, eller anden form. Stil det i køleskabet til det er stift.
Panna cotta:
½L piskefløde
1 vaniljestang
60g sukker
6g husblas
Når kirsebærgeléen er stiv kan panna cottaen laves. Sæt husblassen i blød i koldt vand. Bland fløde med sukker, flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Put korn og stang i fløden og lad det koge op.Skru ned for varmen når det koger, og lad det simre et minuts tid. Fisk stangen op, og klem vand ud af husblassen og put det i fløden og rør til det er smeltet.Lad det stå og afkøle til det er lunkent. Når det er lunkent sies væsken i ramekiner, og de stilles til afkøling igen.
Mandelkaramel:
Sukker
mandler
Hæld sukker på en pande, så det danner et dækkende lag. Smelt ved jævn varme sukkeret til det hele er karamelliseret. Hæld mandler på, og bland dem grundigt med det smeltede sukker. Lad det varme igennem et øjeblik, og flyt mandelmassen over på et stykke bagepapir. Lad de afkøle. Hak herefter massen groft.
Tag panna cotta og kirsebærgelé ud af formene. Anret med hakkede mandler på siden.
Mandlerne hakkes ud, så de bliver klar til servering |
Dejligt at følge dine julefrokostopskrifter! Det ser virkeligt godt ud :)
SvarSletMangler der ikke husblas i din panna cotta? Eller kan fløden "stå" af sig selv?
Mvh Sjønne
Godt spottet! jo 6g husblas til denne portion. Jeg retter straks!
SvarSletMvh Kirsten K
Får den ris ala mande smagen, uden at bruge grødris ?
SvarSletDen får jo hverken grødsmag eller tekstur derefter. Men, den har tilgengæld det lækre cremede og vaniljesmagen, men vil man have selve grødsmagen må man nok kaste sig ud i en ægte ris ala mande.
SvarSlet