Nej vel?
Så her kommer en opskrift på en såkaldt merlotmayonaise. Opskriften giver rigeligt mayonaise, så lav den roligt op til en julefrokost.
60-100 ml Rødvin (Merlot foretrækkes naturligvis, men anden drue kan også sagtens anvendes)
45ml pasteuriseret æggeblomme
360 ml rapsolie
½-1 spsk vand
Salt, peber
Saft af ca. ½ økologisk citron
evt. ½ spsk bornholmsk sennep
Først:
Kog rødvinen ind til ca halvdelen. Dette er for at koge alkoholen ud, da det ikke er meningen, at der skal være alkohol i mayonaisen. Afkøl inden den bruges, således at æggeblommerne ikke koagulerer når det blandes.
Når vinen er fuldstændigt afkølet kan den lange proces med at blande ingredienserne starte. Tag en skål med relativ lille bund. Gør elpisker klar. Almindelig piskeris kan anvendes, men maskinkraft er at foretrække, da der skal piskes meget længe. Bland først æggeblommer med lidt vand, derefter lidt af vinen. Pisk så olien i æggeblandingen meget langsomt, enten en dråbe af gangen, eller en tynd stråle. Det er vigtigt at dette trin ikke forjages da mayoen så vil skille. Når konsistensen er som ønsket, smages den til med salt, peber, mere vin, evt. citronsaft og sennep. Merlotmayonaisen er derved klar til at blive spist på feks. en dejlig æggemad.
Mayoen undervejs i piskningen |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar